Realisering af udstillingen El Greco og nordisk modernisme

Hos Proventus er vi stolte af at være fast grafisk partner hos Willumsens Museum i Frederikssund. Et fremragende eksempel på dette partnerskab, var vores samarbejde om udstillingen “El Greco og nordisk modernisme.”

Kundens vision

Willumsens Museum havde en ambitiøs vision for denne udstilling, som undersøger J.F. Willumsens og andre nordiske kunstneres optagethed af den græske maler kaldet El Greco.

De ønskede at skabe en dyb og engagerende oplevelse af de helt store for deres publikum af de store og vigtige El Greco-værker, som findes rundt om i verden, men som det ikke var muligt for museet at låne. Vores opgave var at skabe det visuelle fundament, der kunne gøre denne vision til virkelighed.

Sådan løste vi opgaven

Proventus’ kreative hold udviklede i samarbejde med kuratoren og museet en omfattende plan for udstillingens grafiske elementer. Vi skabte blandt andet et gigantisk verdenskort, der tillod publikum at følge El Grecos tidslinje og rejse rundt i verden. Folietekster på væggene og trykte tekster ledte publikum gennem udstillingen og forklarede sammenhængen mellem værkerne. Vi skabte en stor fotostat og en række gigantiske udskårne tryk af udsnit af vigtige El Greco værker, som ikke var til stede i udstillingen. 

Disse tryk var særligt bemærkelsesværdige, da de blev skåret ud på en måde, der gav publikum en følelse af at se et ægte udsnit af det originale værk, men som i kraft af den udskårne form gjorde opmærksom på, at der ikke var tale om en original.

Resultatet

Det endelige resultat var en fuldendt og dragende udstilling. Willumsens Museum værdsætter vores evne til at forstå deres visioner og samarbejde tæt med deres kunstneriske hold og kuratorer. Vi går ikke på kompromis med kvaliteten, og er kendt for at tage de ekstra skridt, der kræves, for at realisere museets visioner. For eksempel har vi tilpasset vores trykproces for at matche den farve, som væggene bliver malet med ved at printe på træplader malet med samme maling som udstillingsvæggene. Det er disse små detaljer, der gør hele forskellen og skaber en fuldendt udstillingsoplevelse.

Vi er stolte af vores langvarige samarbejde med Willumsens Museum og ser frem til at fortsætte med at hjælpe dem med at skabe uforglemmelige udstillinger, der trækker publikum ind i kunstens verden.

Se andre nyheder og cases