Elbit Systems udstillingsstand ved FMI DALO Industry Days

På trods af en stram tidsramme leverede Proventus en imponerende udstillingsstand til Elbit Systems under forsvarsministeriets årlige DALO Industry Days. 

Kundens udfordring

Ved det årlige DALO Industry Days, hvor forsvarssektoren møder den teknologiske industri, er præcision og professionalisme nøgleord. Derfor stod den internationale forsvarselektronikvirksomhed Elbit Systems i 2022 over for en presserende udfordring: Med kun 14 dage til arrangementet havde de brug for præsentationsmateriale og en udstillingsstand, der skulle afspejle deres førende position i branchen. På grund af den stramme tidsplan havde de behov for en partner, der kunne levere kreative løsninger af højeste kvalitet på rekordtid. 

Sådan løste vi opgaven

Hos Proventus elsker vi udfordringer, især når de stiller høje krav til kreativitet, ekspertise og evnen til at tænke i anderledes løsninger. Vores erfarne og dedikerede team indledte straks det kreative arbejde og fandt frem til en løsning, der kunne sikre kunden et fejlfrit og imponerende resultat, som afspejlede den præcision, som forsvarssektoren kræver. Proventus producerede bl.a. flag & vimpler, store bannere, plancher, selvklæbende folier, caféborde med parasoller og stofbannere til beklædning etc. 

Resultatet

Resultatet var en imponerende udstillingsstand, der ikke blot opfyldte forventningerne, men overgik dem. Så meget, at standen blev udvalgt til forsiden af DALO Industry Days’ katalog 2023. Elbit Systems var mere end tilfredse med vores indsats, hvilket blev bekræftet, da de besluttede at fortsætte samarbejdet i 2023 med en udvidet version af samme set-up. Endnu en gang blev Proventus bedt om at producere supplerende materiale, og vi satte naturligvis alt ind for igen at levere en løsning, der oversteg forventningerne.

Vi er glade for at have fået muligheden for at løse denne spændende opgave og stolte af vores evne til at levere et kompromisløst produkt – selv når uret tikker. 

Se andre nyheder og cases