Hvad kan vi hjælpe dig med?.





Dekorationer til biler

Det er ikke for sjov, vi deler faciliteter med en bilforhandler

Udover at vi selv synes lokalerne er rå og inspirerende, så er de også ideelle til dekoration af biler. Her er god plads, vi har den rigtige indendørstemperatur som sikrer holdbare løsninger, og vi har det specialudstyr der skal til for at lave en professionel bildekoration.

Minimalt tidsforbrug til dekoration

Der er vel tale om korpsånd, når ”alle mand” sætter fuld fokus på en ny opgave? Det gør vi, hver gang vi skal dekorere en bil. Det betyder, at du skal undvære din bil i kortest mulig tid, når det er os, der udfører opgaven. Og med montagehaller og digitaltrykkeri i samme bygning bliver der ingen forsinkelse, hvis vi skulle komme til at beskadige et stykke folie under montagen og får brug for et nyt. Det er jo bare at række armen ud efter et nyt.

Fra totaldekoration til et par logoer

Intet er for stort og intet for småt. Vi er på banen – lige fra totaldekorerede personbiler til presenninger på lastbiler. Og hvis du er det lokale VVS-firma, der skal have et par logoer på firmabil nummer syv, så sørger vi for at overholde designmanualen, så alle biler ser ens ud.

Messser & udstilling

Det er lige før, vi også passer din stand på udstillingen

Udstilling

Men indtil videre kan vi tilbyde at designe, producere og opsætte en nøglefærdig stand, tage den ned igen, og køre den på vores lager, når udstillingen slutter.

Tag os med i idéfasen

Uanset om det er første gang eller måske femte gang med ”gamle” udstillingsmoduler, så invitér os med til det indledende planlægningsmøde om jeres næste udstilling! Uden det skal lyde pralende, så er vi i besiddelse af kreativitet og erfaring, der kan være med til at skabe en salgssucces. Vi ved, hvordan man skaber blikfang, hvordan vi kan gøre jeres stand indbydende, hvordan logistikken med alt fra brochurer til kaffe skal hænge sammen. Og vi ved, hvad der skal til for at få kunderne til at slappe af i jeres miljø, så de får lyst til at købe. Blev det lidt pralende alligevel?

Fra blikfang til totalløsning

Hos Proventus bestemmer du selv, om du vil vælge menuer eller a la carte. Hvis du ønsker at bruge dine ressourcer til kundekontakt og salgstræning inden udstillingen, så lad os overtage totalansvaret for opsætning og nedtagning af standen. Men hvis du ”blot” ønsker en opdateret udstillingsvæg og en roll-up, er du lige så velkommen. Vi kan levere alt inden for udstillingsrekvisitter, herunder cafémøbler, tæpper, fladskærme m.m. Du bestemmer!

PS: Lige tilbage til overskriften. Hvis du mangler en ekstra ”mand” til udstillingen, så klarer vi da også det.



Promotion

Prikken over i’et finder vi måske i Østen

Velkommen til vores specialafdeling, hvor vi snuser os frem til spændende promotion-rekvisitter fra hele verden. Promotion, der sætter prikken over i’et i din kampagne. Her taler vi om alt mellem himmel og jord. Hvis du f.eks. kunne tænke dig små bordvindmøller til din energisparekampagne, så finder vi dem et eller andet sted i verden. Hvis du ønsker kapselåbnere med musik i, så finder vi dem. Eller hvis du får brug for velduftende, blomstrede musemåtter, så finder vi også dem. Stort set alt kan lade sig gøre.

Vi har ekspertisen i huset

Jo, vi har de bedst tænkelige forudsætninger for at løse enhver udfordring. Fordi vi har en entusiastisk dansktalende kineser ansat i huset, der kender alle, der er værd at kende i Østen. Og hvis vi ikke kender den person, der kan finde det du søger, så kender vi en, der kender en, der kan løse opgaven. Vi gi’r aldrig op.

Husk, at vi holder styr på dine kampagner

Nu ikke noget med, at det er for besværligt at styre. Husk, at du handler med Proventus – et pæredansk firma – som også tilbyder at koordinere og udsende dine kampagnematerialer, så du heller ikke behøver at spekulere på det! Giv os en udfordring,
lad os finde det lille stykke merchandise, der fremmer forståelsen for din næste kampagne! Nogle gange skal der bare så lidt til for at accelerere en aktivitet.

 

Vi kan lidt mere end de fleste!


Læs mere her

Digitaltryk


Med digitaltryk kan man gøre lige hvad der passer én
75 nyhedsbreve, 200 prislister og 50 visitkort til i morgen tak. Der er ingen grænser for, hvor lidt du kan bestille. Med digitaltryk i de rigtige oplag er dine tryksager altid aktuelle, og du slipper for at smide dét ud, du aldrig fik brugt. Digitaltryk er også ideelt, hvis du vil have et ”rigtigt prøvetryk” af jeres nye brochure, inden den bliver trykt i offset.

Målrettet markedsføring med variable data
Hvem siger, at alle tryk skal være ens? Digitaltryk åbner nye muligheder for personlig markedsføring. Vi kan flette individuelle billeder og tekster ind i hvert dokument, så det bliver skræddersyet til hver enkelt modtager. Vi lover dig, at det øger opmærksomheden.

Print on Demand
Hvis du løbende har brug for at tilpasse og få trykt mindre oplag af dine tryksager – det kan være alt fra løsblade og prislister til visitkort – så lad os oprette din personlige Print on Demand hjemmeside, hvor du selv kan lave ændringer og bestille direkte på nettet døgnet rundt.

Er behovet større, så er det også os
Når oplagsstørrelserne er meget store, så er offsettryk den rigtige løsning. Og det tager vi os naturligvis også af. Vi har ekspertise i huset til altid at vælge den rigtige produktionsløsning, når oplagsstørrelser og snusfornuftig økonomi skal gå op i en højere enhed.


Læs mere her